OM Dueholm Consult

Vi tilbyder kompetent
ingeniørhjælp til din virksomhed

Vi er en del af den familieejede virksomhed Dueholm, så vi er en virksomhed med dybe rødder i en stærk koncern. Det betyder, at vi altid har beslutningstagerne tæt på samt kapacitet til at løfte selv de største opgaver.

Hos Dueholm Consult er et ord et ord, og vi har fokus på den personlige kontakt, så vi kan gøre en forskel for dig og din virksomhed. Vi gør en dyd ud af kende vores kunder og deres behov.

Vores team af ingeniører har stor erfaring med at arbejde inden for særligt metalindustrien, og er klar til at hjælpe jer. Vi kender processerne, og ved hvor vigtigt det er at dokumentere, afrapportere samt overholde deadlines.

Vores ingeniører har både teoretisk og praktisk erfaring, hvilket gør, at de kan hjælpe jer indtil jeres løsning er færdig.

Hos os kan du vælge om konsulenten skal arbejde on-site eller om arbejdet skal varetages fra vores kontor i Hovedgård. Vores fokus er at imødekomme dine behov og hjælpe med gennemførelsen af jeres projekt.

Dueholm bliver grundlagt

Ægteparret Susanne og Lars Poulsen overtager hans barndomshjem, gården Dueholm i Hovedgård.
I 1979 er Dueholm en traditionel gård med fokus på slagtesvin.

Dueholm starter økologisk ægproduktion

Efter nogle år beslutter Susanne og Lars, at de vil fokusere på høj dyrevelfærd, og derfor etablerer de økologisk æggeproduktion på Dueholm. I 1991 sælger de deres første økologiske æg til Irma. Dueholm arbejder stadig tæt sammen med COOP, der sælger deres æg i alle deres butikskæder.

Dueholm får moderne
pakkeri og logistikafdeling

Dueholm udvikler deres eget moderne æggepakkeri, der med moderne robotteknologi dagligt håndterer æg fra mere end 300.000 høns. 

Samtidig starter Dueholm deres egen logistikafdeling, hvor de udbyder transport og distribution af æg.

Dueholm Technology

Kompetencerne fra udviklingen af det moderne pakkeri bliver samlet i virksomheden Dueholm Technologi, der tilbyder løsninger til fødevareindustrien.

Nyt innovativt ingeniørhus

I 2022 udspringer tre nye virksomheder fra det oprindelige Dueholm Technologi med hver sine spidskompetencer. Tech Engineering udvikler og designer maskiner til fødevareindustrien, DHT Steel producerer specialopgaver i stål, og Tech Automation er specialister inden for el-tavler, softwareudvikling og robotteknologi.